Hvorfor BARF?
BARF - Biologically Appropriate Raw Food

English version | Danish version | The transision
____________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________
Maine Coon Cattery
Jeg har i flere år ladet mig styre af kattene og hvad de ville spise.
Jeg har af flere omgange forsøgt at skifte deres tørfoder ud med et andet mærke der indeholdt mere kød og intet korn, uden held. Senere forsøgte jeg at få dem over på BARF samtidig med de havde tørfoder stående, dette mislykkedes også.
Det var først da jeg "tog bukserne på" og indså, at det i bund og grund var mit valg og mit ansvar hvordan jeg fodrede mine katte at det lykkedes.

Er du interesseret så brug den tid det tager at læse mit "Hvorfor BARF?", så vil du forstå hvorfor din kat på sigt vil elske at få råt kød.

Katten er obligat carnivor, der oversat til dansk betyder forpligtet kødæder. Alene dette bør give alle katteejere stof til eftertanke.
Obligat carnivor betyder at den kun kan ernære sig af kød da dens fordøjelsessystem er indrettet til den type kost.
Race-, hus- og staldkatte er egentlig bare domesticerede miniudgaver af de store vilde kattedyr og er derfor bygget til at spise på samme måde: kød, kød og mere kød.

Når katten er skiftet over på den rå føde, som dens mave-tarmsystem i tidernes morgen blev bygget til, så sker der mange ting:
  • Katten bliver gladere og mere livlig, hvilket ses på øjnene, den skinnende pels og daglig aktivitet.
  • Hyperaktive katte finder mere ro og balance i sig selv.
  • Katten får en normal figur og ligner ikke en tønde pga. ophobning af affaldsstoffer.
  • Dårlig ånde og dårlig pelsduft forsvinder.
  • Mindre afføring, der er næsten lugtfri.
  • Belægninger og tandsten minimeres, eller forsvinder helt.
  • Immunforsvarets utrolige forsvarsmekanisme genskabes, derved forebygges sygdomme og der opnås overskud i kroppen til at reparere og rydde op.
  • Kroppens organer begynder at fungere efter hensigten, sådan at optagelsen af føde og udskillelse af affaldsstoffer kommer i harmoni.
Alle katte kan spise BARF/råt kød, og mange sygdomme kan helt eller delvist kureres ved at skifte til et foder, som er 100% naturligt, uden nogen form for forarbejdning, tilsætningsstoffer, konserveringsmidler eller farvestoffer.

Katte generelt får flere og flere livsstilssygdomme, der minder om dem vi mennesker har,
f.eks. fedme, allergi, sukkersyge, paradentose/tandkødsproblemer, blære- og nyreproblemer.
Disse livsstilssygdomme er, ud fra min bedste overbevisning et resultat af forkert ernæring. En ernæring, der ofte består af tørkost med store mængder vegetabilske proteiner, som katten ikke kan udnytte.

Dertil kommer, at katten er indrettet sådan, at den får dækket størstedelen af sit væskeindtag gennem dens føde. Den føler ikke naturlig tørst.
Får katten kun tørkost, kan den risikere at være kronisk dehydreret. Det tænker jeg, er en af årsagerne til de mange katte med blære- og nyreproblemer.
Det er derfor, jeg udover at anbefale at fodre BARF også anbefaler killingekøbere at benytte en vandfontæne, den sørger for vandet hele tiden er i bevægelse og derved iltes, det gør det mere indbydende og animere katten til at drikke.

BARF er naturligt forebyggende for urinvejssten, fordi fodring med animalskprotein giver en urin med lav pH-værdi og fordi det øgede vandindhold i foderet giver en større urinproduktion.
BARF forebygger overvægt og alle følgesygdomme heraf, fordi man ikke fylder katten med unaturlige fødeemner som f.eks. majs, korn, ris, kartofler og ærter.
BARF giver en større mæthedsfornemmelse, fordi det fylder mere i maven end tørfoder.

Folk er ofte overvældet ved tanken om selv at skulle sammensætte kattens mad, men i virkeligheden er det ret enkelt - så længe der følges en afbalanceret opskrift.
Og prismæssigt, er det ikke dyrere end tørfoder.
Der er også forhandlere der sælger færdig tilberedt BARF, hvis man ikke kan overskue selv at stå med det.

En almindelig fejl, når folk starter med at råfodre sin kat er, at de fodrer med kød alene - uden ben som en kilde til calcium samt organer til at sikre vitaminer og hjerte for taurin.
Husk altid at calcium, vitaminer og taurin ikke er et valgfrit "tilskud", men et meget afgørende element i kattens mad.

Til voksne katte vil fordelingen 80% kød, 10% ben og 10% organer være passende for at dække de fleste kattes behov. Enkelte kan have brug for at forsætte fordelingen som fra de var killing, men hold øje med din kats afføring, får den hård mave skal der mindre ben i og får den tynd mave, skal der mere ben i.

Til drægtige, diegivende katte og killinger skal fordelingen være 75% kød, 15% ben og 10% organer, og for Maine Coon racen der er sent udviklet, helt op til de er 18 måneder gamle.


Skift fra tørkost til BARF

Katte er vanedyr og kan være meget kræsne og svære at vænne til nyt foder, især hvis katten har været fodret med tørkost i mange år. Råt kød/BARF er meget forskelligt fra den sprøde konsistens, som katten er vant til. Katte der har levet i årevis af tørkost er nærmest tørkost junkies.
En af grundene til at katte gerne spiser tørkost er, at den er oversprøjtet med smagsstoffer som er meget attraktive for katten.
Det er nemmest at vænne sin kat til BARF fra killing.

Overgangsprocessen indebærer ofte meget mere end blot serveringen af rå kattemad.
Tid, tålmodighed og tricks er ofte nødvendige.
Det er vigtigt at du har tålmodighed og er indstillet på det kan være en lang proces, nogle katte er meget stædige.

Nogle katte kan i starten få en blødere afføring under overgangen, vær ikke bekymret hvis dette sker, det skulle gerne rette sig af sig selv.
Du kan stoppe blød mave ved at give loppefrøskaller/Husk.
Har din kat derimod hård/træg mave, kan du give lidt økologisk rapsolie eller loppefrøskaller/Husk.
En kat der forbinder toilettet med smerter, er lynhurtig til ikke at ville bruge kattebakken.

Start med at lave faste spisetider, katten skal ikke længere have tørkost ad libitum.
  • Lad kattens tørkost stå i 20 minutter og fjern derefter det der ikke er spist.
  • Gentag 2-3 gange om dagen de næste 8-12 dage.
  • Når du har indkørt faste spisetider, prøver du at tilbyde katten råt kød.
  • Hvis den ikke vil spise det, sættes tallerkenen i køleskabet.
  • 2-3 timer senere tilbydes katten råt kød igen, måske vil den stadig ikke spise.
  • Når du 18 timer siden katten spiste sidst, gives lidt tørfoder, da katten ikke må faste over 24 timer.
  • Ved næste måltid tilbydes råt kød igen, dette forsættes indtil 18 timer uden foder, så gives lidt tørfoder igen.
Dette kan tage måneder, så det gælder om at være tålmodig og ikke mindst standhaftig. Husk det er dig der ved bedst, hvad der er godt for katten at spise.

Kattens fine næse kan lugte tørfoderet i skabet/foderbeholderen, så sæt det langt væk, gerne helt ud af huset.

Du kan også prøve små tricks, så som at lægge lidt tørfoder ovenpå det rå kød og servere, eller andet katten sætter pris på f.eks. kogt kylling, torskerogn, tun, rejer, parmesanost eller lignende.
Første gang drysses det ovenpå, gangen efter trykkes det lidt ned i det rå kød, så katten ikke bare kan skrabe toppingen af. Lidt efter lidt reduceres mængden af topping, så katten langsomt men sikkert begynder at spise det rå kød.

Hvis du har flere katte, kan det være sådan at nogle katte kan lide at spise alene i et mindre stressende miljø, så du kan være nødt til at flytte disse katte til en selvstændig, rolig plads så de i ro og mag får tid og fred til at vænne sig til deres nyt rå kattemad.

Husk at være tålmodig, giv ikke op, du er den der ved bedst.


Hvor meget mad og hvor ofte?

Alle angivelser er vejledende, det der er allervigtigst, er at holde øje med kattens/killingens fysik og justere fodret efter det.

Killinger - 12 uger til 6 mdr.
  • Tilbydes alt det de kan spise.
Unge katte - 6 mdr. til 18 mdr.
  • Tilbydes alt det de kan spise.
Voksne katte - over 18 mdr.
  • 2-3% af kropsvægten fordelt på 2-3 måltider om dagen.
Drægtige og diegivende
  • Tilbydes alt det den kan spise.
  • Du kan med fordel give katten et tilskud af hybenpulver, der sørger for en god mælkeproduktion.

Diverse
Du kan give tørrede kanin ører med pels, rå kyllingehalse eller rå kyllingerygge som "tandbørster, det giver katten noget at arbejde med og er godt for at få renset tænderne.

Kattens mave er forholdsvis lille, hvorfor mange katte ynder at spise små portioner flere gange i døgnet.

Man kan sagtens lade en tallerken med råt kød stå fremme i mange timer, katte er gode til at modstå eventuelle bakterier. Vigtigt er er vaske tallerkenen af hver gang der gives nyt foder.


Nyttig Info

Sammensætning - hvad hører ind under hvad:
Organdele - lever, nyre, milt.
Køddele - muskelkød, lunger, hjerte.
Bendele - fra kylling, kalkun og and.

Forslag til dyrearter:
Kylling (kød, bendel og organ)
Kalkun (kød, bendel og organ)
And (kød, bendel og organ)
Kanin (kød og organ)
Okse/kalv (kød og organ)
Svin (kød og organ)
Lam (kød og organ)

Forhandlere:
tilbudsugen.dk
, kan det godt betale sig at rådføre sig med.
Kylling (som kød- og bendel) -
køber vi oftest fra supermarked, køb de danske der ikke er tilsat lage/saltvand eller E-numre.
Hk. kalkun- eller kyllingehalse
, køber vi på frost via den tyske hjemmeside DasTierHotel.de
Svin
- køber vi i supermarked eller hos slagter.
Organer
- købes ved slagter, i nogle supermarkeder eller f.eks på frost via den tyske hjemmeside DasTierHotel.de
Kalkun, and, kanin, okse/kalv og lam
- køber vi på frost via den tyske hjemmeside DasTierHotel.de
Sardin
- vi bruger Schmusy Nature Sardine Pur in Jelly, købt fra netbutikken Zooplus.dk, da det er sardiner uden tilsætningsstoffer. Sardinen er en lille fed fisk, uden ret mange tungmetaller. Dåserne vi har valgt er tilberedt, da det ikke anbefales af give rå fisk. En del arter indeholder enzymet Thiaminase, der utilberedt ødelægger Thiamin - vitamin B1.
Æg
- kan bruges hele eller kun blommen, dem køber vi på landet eller i supermarked.